Speederen i bund

Efter et fantastisk ophold i Sydney, satte jeg mig, som nævnt i sidste opslag, i sidste uge ind i en bus, med kurs imod Surf Camp. Forventningerne til campen var skruet helt i top, og selvom tømmermændene endnu engang lagde en dæmper på danskeren, var armene helt oppe over hovedet. Allerede kort efter ankomsten til surf campen elskede jeg det. Mad som bliver lavet for en, et helt rent værelse og alt det saftevand man kunne drikke, var langt fra den virkelighed jeg efterhånden var vant til i Sydney. Generelt kan surf campen beskrives rimelig kort, hvor jeg dog ikke helt kan vælge imellem ord som fantastisk, vidunderligt, storartet og sindssyg godt. Hver eneste dag var der 3 måltider kokkereret for dig, som hverken var KFC, toast eller nudler, men rent faktisk rigtig god mad som spagetti kødsovs og kyllingelår. 4 timers surf hver eneste dag og afslapning for resten er opskriften på en klasse uge, med god variation af aktivitet og socialisering. Specielt den første bølge man fanger er fantastisk, og efter at have slugt halvanden liter saltvand i det der føles som en uendelig padlen, er det en euforisk følelse der rammer én, når man for første gang står på boardet og surfer imod stranden. En fantastisk uge på surf camp fløj af sted, og inden jeg havde kigget mig om, sad jeg lørdag formiddag i flyet på vej imod Cairns, for at mødes med Mathi og Nikolaj.

Efter 2 timers venten i Cairns lufthavn, mødtes jeg langt om længe med gutterne hjemmefra, som på daværende tidspunkt var lige så forvirret og fulde som forventet. Vi fandt hurtig et godt og billigt hostel, fik os tilmeldt dykker certifikat, inden jagten på en bil blev sat ind. De seneste par dage har menuen stået på dasen og bryster ved lagoonen om middagen, og fest om aftenen. Vi mødte i går to danske piger, som vi har festet lidt med, og en dansker fest i Cairns som havde det hele, blev sparket i gang af en beer-pong turnering af 17 hold, som min makker og jeg solidt vant. På den måde startede og sluttede festen perfekt, og endnu en fantastisk dag i Austalien var ovre.

Dagen i dag var knap begyndt for vores vedkommende, da vi pludselig ud af det blå kunne kalde os forældre, til en seriøst fed Mazda E2000 van, der har alt fra buler hele vejen ned af siden, til kænguru på surfboard og soveplads til 3 spinkle esbjergensere, hvis de ligger tæt. Om det er et røverkøb eller katten i sækken ved vi nok først om 3 måneder når den skal sælges igen, og vi kan nu stolt køre på dykkerskolen i morgen i vores nye datter Carla.

Søn-tir bor vi på en båd som ligger til ved great barrier reef, hvor vi har 9 dyk, inden vi kan kalde os for certificerede dykkere, og vores rejse imod sydney begynder.

De sidste par uger har været med sømmet helt i bund og humøret helt i top. At der kun er gået en måned siden jeg rejste hjemmefra er ikke til at forstå, men hvis de næste 7 bliver bare nær så vilde som den første har været, kan det kun blive sindssyg godt.

Seeeeeeees!

Speederen i bund

Efter et fantastisk ophold i Sydney, satte jeg mig, som nævnt i sidste opslag, i sidste uge ind i en bus, med kurs imod Surf Camp. Forventningerne til campen var skruet helt i top, og selvom tømmermændene endnu engang lagde en dæmper på danskeren, var armene helt oppe over hovedet. Allerede kort efter ankomsten til surf campen elskede jeg det. Mad som bliver lavet for en, et helt rent værelse og alt det saftevand man kunne drikke, var langt fra den virkelighed jeg efterhånden var vant til i Sydney. Generelt kan surf campen beskrives rimelig kort, hvor jeg dog ikke helt kan vælge imellem ord som fantastisk, vidunderligt, storartet og sindssyg godt. Hver eneste dag var der 3 måltider kokkereret for dig, som hverken var KFC, toast eller nudler, men rent faktisk rigtig god mad som spagetti kødsovs og kyllingelår. 4 timers surf hver eneste dag og afslapning for resten er opskriften på en klasse uge, med god variation af aktivitet og socialisering. Specielt den første bølge man fanger er fantastisk, og efter at have slugt halvanden liter saltvand i det der føles som en uendelig padlen, er det en euforisk følelse der rammer én, når man for første gang står på boardet og surfer imod stranden. En fantastisk uge på surf camp fløj af sted, og inden jeg havde kigget mig om, sad jeg lørdag formiddag i flyet på vej imod Cairns, for at mødes med Mathi og Nikolaj.

Efter 2 timers venten i Cairns lufthavn, mødtes jeg langt om længe med gutterne hjemmefra, som på daværende tidspunkt var lige så forvirret og fulde som forventet. Vi fandt hurtig et godt og billigt hostel, fik os tilmeldt dykker certifikat, inden jagten på en bil blev sat ind. De seneste par dage har menuen stået på dasen og bryster ved lagoonen om middagen, og fest om aftenen. Vi mødte i går to danske piger, som vi har festet lidt med, og en dansker fest i Cairns som havde det hele, blev sparket i gang af en beer-pong turnering af 17 hold, som min makker og jeg solidt vant. På den måde startede og sluttede festen perfekt, og endnu en fantastisk dag i Austalien var ovre.

Dagen i dag var knap begyndt for vores vedkommende, da vi pludselig ud af det blå kunne kalde os forældre, til en seriøst fed Mazda E2000 van, der har alt fra buler hele vejen ned af siden, til kænguru på surfboard og soveplads til 3 spinkle esbjergensere, hvis de ligger tæt. Om det er et røverkøb eller katten i sækken ved vi nok først om 3 måneder når den skal sælges igen, og vi kan nu stolt køre på dykkerskolen i morgen i vores nye datter Carla.

Søn-tir bor vi på en båd som ligger til ved great barrier reef, hvor vi har 9 dyk, inden vi kan kalde os for certificerede dykkere, og vores rejse imod sydney begynder.

De sidste par uger har været med sømmet helt i bund og humøret helt i top. At der kun er gået en måned siden jeg rejste hjemmefra er ikke til at forstå, men hvis de næste 7 bliver bare nær så vilde som den første har været, kan det kun blive sindssyg godt.

Seeeeeeees!