BULA!

Når man stiger ud af flyet i en den lille primitive lufthavn i Nadi, er det første man ser i ankomsthallen et guitarband med sang og spil, store smil, og en venlighed ud over det sædvanlige. Et førstehånds indtryk der virker for opsat og planlagt til at kunne være normerne på en tilfældig ø midt i Stillehavet, bliver i løbet af de første timer gjort til standarden. Hver eneste lokale man møder hilser en velkommen med et stort BULA! Hvilket bedst oversættes til det danske udtryk møjn.

Venligheden, gæstfriheden og den afslappede attitude overvælder én, når man allerede første aften sidder på gulvet i en fremmedes hus, med 4 indfødte og drikker kava, som om det var det mest almindelige i hele verdenen. Man finder hurtigt ud af at stress og jag ikke er noget der prioriteres her på Fiji, og med en indstilling der hedder ”det når vi nok i morgen” og ” bussen kommer når den kommer” får man begrebet Fiji-time helt ind på kroppen, efter at have ventet 50 min på bussen. Når man først finder sig til rette i en hverdag hvor man kan slippe tøjlerne fuldstændig og nyde de fantastiske beach resorts, finder man ud af hvad det er Fiji i virkeligheden handler om. Når man ligger på en massagebriks på stranden og nyder havudsigten med en times full-body massage, lærer man virkelig ikke at give en fuck, og bare nyde livet som det er lige nu.

Selv når man efter 3 dage med afslapning i paradis vil have action oplevelser, kan man gribe et board og surfe på nogle af verdens bedste surf spots, eller dykke med bull sharks 30 meter under overfalden. At ligge på 30 meter, omgivet af 40-50 bull-sharks der hver især potentielt kan dræbe dig i løbet af sekunder, kandidere til den vildeste oplevelse jeg nogensinde har haft. Når man første gang bliver ramt af en 4 meter lang haj der svømmer rundt om dig, oplever man en underlig kombination af kæmpe frygt sig med en ligeså stor beundring og giver oplevelse der ikke kan beskrives! Jeg vil anbefale alle der får chancen for at dykke, med et så specielt og majestætisk dyr i dets naturlige habitat, til at give sig selv denne fantastisk oplevelse.

Efter mit shark-dive, tog jeg tilbage til Nadi, for at møde min gamle efterskole ven Michael Brodersen, og planlagde sammen at tage 10 dages island hopping på mange af de fantastiske Stillehavsøer der omgiver Fiji. De første 5 dage har stået på Afslapning på stranden, fantastisk mange timer i hængekøje, traditionel Fijiansk gudstjeneste, kava drikning, spydfiskning, besøg i den lokale landsby og besøg på den lokale skole.

Det hidtil største indtryk her på øerne, er besøget i den lokale landsby samt gudstjenesten. Når man ankommer efter 25 minutters gang gennem det der mest af alt minder om en jungle i 30 graders varme, badet i sved, er det første der møder én den lokale befolkning, som trods stor fattigdom byder dig velkommen med sang og store smil. 10 minutter efter når man sidder som de eneste hvide drenge i klassen til en rigtig traditionel fijiansk gudstjeneste, kan man virkelig fornemme den kulturelle forskel der er fra de vestlige normer til Fiji.

Alt i alt er besøget her på Fiji indtil videre været en kæmpe succes, og nu skal de sidste 5 dage nydes i fulde drag, indtil kursen sættes imod Hong Kong, hvor jeg skal mødes med 2 asiater jeg har mødt her på Fiji. Selvom pengene efterhånden er små, er smilet stadig stort, og jeg glæder mig mere og mere til de kommende udfordringer Afrikas land bringer mig inden længe!

BULA!

Når man stiger ud af flyet i en den lille primitive lufthavn i Nadi, er det første man ser i ankomsthallen et guitarband med sang og spil, store smil, og en venlighed ud over det sædvanlige. Et førstehånds indtryk der virker for opsat og planlagt til at kunne være normerne på en tilfældig ø midt i Stillehavet, bliver i løbet af de første timer gjort til standarden. Hver eneste lokale man møder hilser en velkommen med et stort BULA! Hvilket bedst oversættes til det danske udtryk møjn.

Venligheden, gæstfriheden og den afslappede attitude overvælder én, når man allerede første aften sidder på gulvet i en fremmedes hus, med 4 indfødte og drikker kava, som om det var det mest almindelige i hele verdenen. Man finder hurtigt ud af at stress og jag ikke er noget der prioriteres her på Fiji, og med en indstilling der hedder ”det når vi nok i morgen” og ” bussen kommer når den kommer” får man begrebet Fiji-time helt ind på kroppen, efter at have ventet 50 min på bussen. Når man først finder sig til rette i en hverdag hvor man kan slippe tøjlerne fuldstændig og nyde de fantastiske beach resorts, finder man ud af hvad det er Fiji i virkeligheden handler om. Når man ligger på en massagebriks på stranden og nyder havudsigten med en times full-body massage, lærer man virkelig ikke at give en fuck, og bare nyde livet som det er lige nu.

Selv når man efter 3 dage med afslapning i paradis vil have action oplevelser, kan man gribe et board og surfe på nogle af verdens bedste surf spots, eller dykke med bull sharks 30 meter under overfalden. At ligge på 30 meter, omgivet af 40-50 bull-sharks der hver især potentielt kan dræbe dig i løbet af sekunder, kandidere til den vildeste oplevelse jeg nogensinde har haft. Når man første gang bliver ramt af en 4 meter lang haj der svømmer rundt om dig, oplever man en underlig kombination af kæmpe frygt sig med en ligeså stor beundring og giver oplevelse der ikke kan beskrives! Jeg vil anbefale alle der får chancen for at dykke, med et så specielt og majestætisk dyr i dets naturlige habitat, til at give sig selv denne fantastisk oplevelse.

Efter mit shark-dive, tog jeg tilbage til Nadi, for at møde min gamle efterskole ven Michael Brodersen, og planlagde sammen at tage 10 dages island hopping på mange af de fantastiske Stillehavsøer der omgiver Fiji. De første 5 dage har stået på Afslapning på stranden, fantastisk mange timer i hængekøje, traditionel Fijiansk gudstjeneste, kava drikning, spydfiskning, besøg i den lokale landsby og besøg på den lokale skole.

Det hidtil største indtryk her på øerne, er besøget i den lokale landsby samt gudstjenesten. Når man ankommer efter 25 minutters gang gennem det der mest af alt minder om en jungle i 30 graders varme, badet i sved, er det første der møder én den lokale befolkning, som trods stor fattigdom byder dig velkommen med sang og store smil. 10 minutter efter når man sidder som de eneste hvide drenge i klassen til en rigtig traditionel fijiansk gudstjeneste, kan man virkelig fornemme den kulturelle forskel der er fra de vestlige normer til Fiji.

Alt i alt er besøget her på Fiji indtil videre været en kæmpe succes, og nu skal de sidste 5 dage nydes i fulde drag, indtil kursen sættes imod Hong Kong, hvor jeg skal mødes med 2 asiater jeg har mødt her på Fiji. Selvom pengene efterhånden er små, er smilet stadig stort, og jeg glæder mig mere og mere til de kommende udfordringer Afrikas land bringer mig inden længe!