En dreng eller en mand?

”Jeg følte mig for første gang, og forhåbentlig sidste, decideret alene og utilpas ved situationen. Ingen kontakt hjem, intet internet, ingen job og på daværende tidspunkt og ingen steder at sove eller gå hen. Generelt følte jeg mig sindssyg meget på udebane, og tingene gik alt alt for hurtigt, i forhold til hvad jeg kunne oversku inde i hovedet”.

Sådan skrev en lille dreng d.7 november 2014, da han for første gang rigtigt stiftede bekendtskab med den store verden. Siden den dato, har der på alle parametre udover det økonomiske gået fremad for knægten, der gennem de sidste 7 måneder har udviklet sig såvel fysisk, som personligt og socialt. En udvikling som han ikke blot takke sig selv for, men også folkene på vejen, der har gjort dette fantastiske eventyr, til hvad det er blevet! Beslutningen om at rejse store dele af turen på egen hånd, har set i bakspejlet nok været den vigtigste, og den som har flyttet grænserne til steder man ikke kunne forestille sig. En kulturel rutsjebanetur der er gået fra verdens dyreste lande med kolde drinks og lækker med, til verdens fattigste steder hvor alternativet til dette, er en halv kop majsgrød, giver virkelig stof til eftertanke, og får endnu engang en til at værdsætte det man har!

Meget symbolsk for en udvikling der på mange måder har ændret den person der tog af sted for 7 måneder siden, kunne han i dag kigge sig i spejlet og skimte de første hår på brystet virkelig titte frem i det svage lys fra lysstofrøret i loftet. At hævde drengen er blevet til en mand ville på mange måder være en løgn, men han er uden tvivl godt på vej, og har den tomme rygsæk han rejste ud med fyldt op til randen med oplevelser.  Og Selvom de sidste 7 måneder har været både fantastiske, sjove og anderledes, har der også været stunder hvor man har manglet den trygge base, og savnet hjem har været større end forventet. Når man står på den anden side af jorden med en tidsforskel på 11 timer, og 16000km til ens familie og venner, er det nok tidspunktet man lærer allermest om sig selv, og virkelig rykker sig på det selvstændige plan!

Det virker ubeskriveligt at der er under en måned til jeg ligger i min egen seng hjemme i Danmark igen. En rejse der ikke kan siges nok positive ting om lakker stille og roligt imod enden. Det sidste kapitel af min tur skal dog skrives færdig, og det begynder med at Lasse Clausen natten til fredag lander her i Tanzania, for at gøre mig selskab på hele min sidste del af eventyret. De sidste 2 uger af rejsen bliver sågar ledsaget af mor-marie og bedstemor, som jeg virkelig glæder mig til at se igen, efter rigtig rigtig lang tid uden at se nogen form for familie. Jeg håber der er plads til de sidste oplevelser i Rygsækken inden jeg skal hjem, da den sidste tid kommer til at stå på højdepunkter som Kilimanjaro, Safari og Luksus på Zanzibar, med folk jeg holder rigtig meget af.

Efterhånden som man kan se enden på rejsen, glæder jeg mig også til at sætte benene i Danmark igen, og en ny epoke skal begynde med studier i Århus. Jeg vil med en slutlig kommentar takke de folk som har hjulpet mig på forskellige måder med at få denne her tur stablet på benene. Utallige meninger holdninger og gode råd fra forskellige personer, har været med til at forme denne tur til hvad den er blevet. Hvis andre jeg kender sidder med en lille backpacker gemt i maven, vil jeg selvfølgelig elske at dele mine oplevelser, erfaringer og overvejelser, for at hjælpe andre med at få en ligeså fabelagtig tur, som jeg har haft indtil videre.

Der skal selvfølgelig også lyde et skud ud til alle singleladies derude, da min hammer charmerende og veltrænede kammerat Lasse E. Jørgensen er blevet single, så chancen er nu hvis i vil have et stykke!Kontakten kan etableres for en grøn sodavand og et mindre stykke fransk landbrie

Vi ses d.30 Danmark!

En dreng eller en mand?

”Jeg følte mig for første gang, og forhåbentlig sidste, decideret alene og utilpas ved situationen. Ingen kontakt hjem, intet internet, ingen job og på daværende tidspunkt og ingen steder at sove eller gå hen. Generelt følte jeg mig sindssyg meget på udebane, og tingene gik alt alt for hurtigt, i forhold til hvad jeg kunne oversku inde i hovedet”.

Sådan skrev en lille dreng d.7 november 2014, da han for første gang rigtigt stiftede bekendtskab med den store verden. Siden den dato, har der på alle parametre udover det økonomiske gået fremad for knægten, der gennem de sidste 7 måneder har udviklet sig såvel fysisk, som personligt og socialt. En udvikling som han ikke blot takke sig selv for, men også folkene på vejen, der har gjort dette fantastiske eventyr, til hvad det er blevet! Beslutningen om at rejse store dele af turen på egen hånd, har set i bakspejlet nok været den vigtigste, og den som har flyttet grænserne til steder man ikke kunne forestille sig. En kulturel rutsjebanetur der er gået fra verdens dyreste lande med kolde drinks og lækker med, til verdens fattigste steder hvor alternativet til dette, er en halv kop majsgrød, giver virkelig stof til eftertanke, og får endnu engang en til at værdsætte det man har!

Meget symbolsk for en udvikling der på mange måder har ændret den person der tog af sted for 7 måneder siden, kunne han i dag kigge sig i spejlet og skimte de første hår på brystet virkelig titte frem i det svage lys fra lysstofrøret i loftet. At hævde drengen er blevet til en mand ville på mange måder være en løgn, men han er uden tvivl godt på vej, og har den tomme rygsæk han rejste ud med fyldt op til randen med oplevelser.  Og Selvom de sidste 7 måneder har været både fantastiske, sjove og anderledes, har der også været stunder hvor man har manglet den trygge base, og savnet hjem har været større end forventet. Når man står på den anden side af jorden med en tidsforskel på 11 timer, og 16000km til ens familie og venner, er det nok tidspunktet man lærer allermest om sig selv, og virkelig rykker sig på det selvstændige plan!

Det virker ubeskriveligt at der er under en måned til jeg ligger i min egen seng hjemme i Danmark igen. En rejse der ikke kan siges nok positive ting om lakker stille og roligt imod enden. Det sidste kapitel af min tur skal dog skrives færdig, og det begynder med at Lasse Clausen natten til fredag lander her i Tanzania, for at gøre mig selskab på hele min sidste del af eventyret. De sidste 2 uger af rejsen bliver sågar ledsaget af mor-marie og bedstemor, som jeg virkelig glæder mig til at se igen, efter rigtig rigtig lang tid uden at se nogen form for familie. Jeg håber der er plads til de sidste oplevelser i Rygsækken inden jeg skal hjem, da den sidste tid kommer til at stå på højdepunkter som Kilimanjaro, Safari og Luksus på Zanzibar, med folk jeg holder rigtig meget af.

Efterhånden som man kan se enden på rejsen, glæder jeg mig også til at sætte benene i Danmark igen, og en ny epoke skal begynde med studier i Århus. Jeg vil med en slutlig kommentar takke de folk som har hjulpet mig på forskellige måder med at få denne her tur stablet på benene. Utallige meninger holdninger og gode råd fra forskellige personer, har været med til at forme denne tur til hvad den er blevet. Hvis andre jeg kender sidder med en lille backpacker gemt i maven, vil jeg selvfølgelig elske at dele mine oplevelser, erfaringer og overvejelser, for at hjælpe andre med at få en ligeså fabelagtig tur, som jeg har haft indtil videre.

Der skal selvfølgelig også lyde et skud ud til alle singleladies derude, da min hammer charmerende og veltrænede kammerat Lasse E. Jørgensen er blevet single, så chancen er nu hvis i vil have et stykke!Kontakten kan etableres for en grøn sodavand og et mindre stykke fransk landbrie

Vi ses d.30 Danmark!